Solari: Vi bekymrer os ikke om det seneste årti – vi er historiens bedste hold

Solari skød tilbage mod Guardiola på dagens pressemøde forud for morgendagens kamp mod Girona.

Pep Guardiola var tidligere på ugen med sin egen personlige lille top 3 over de bedste klubber det seneste årti, hvor han - måske, måske ikke - bevidst udelod de firefoldige Championg League-vindere i dette årti, Real Madrid.

Dette fik Santiago Solari mulighed for at kommentere på på dagens pressemøde forud for morgendagens returkamp i Copa del Rey mod Girona. En mulighed som Real Madrids argentinske træner naturligvis greb.

- Jeg tror, at det er en bevidst udtalelse. Vi bekymrer os ikke om ét årti, da Real Madrid er den bedste klub i det seneste århundrede og i fodboldens historie. Når dette er sagt, er Real Madrid også det bedste hold det seneste årti. Det er fordi denne klub aldrig undervurderer nogen – aldrig.

Der var også andre emner på tapet på dagens pressemøde, og Solari skulle blandt andet forholde sig til et spørgsmål om, hvem han ville foretrække af Vinicius Jr. og Bale, når waliseren er helt klar igen.

- Vi er glade for Vinicius' udvikling. Vi har en fremragende trup, og hvem der spiller er op til den enkelte kamp, da alle kampe har sine egne karakteristika. En konkurrencedygtig trup er sundt for holdet, og det er gode nyheder, at næsten alle spillere er tilbage på træningsbanen.

Om opgaven der venter mod Girona havde Solari følgende kommentar på dagens pressemøde:

- Jeg forventer en svær kamp mod Girona, fordi der ikke findes nemme kampe i denne turnering eller i LaLiga - alle hold vil være med i den næste fase. Derfor går i også på banen for at levere en seriøs indsats, som vi gjorde i den første kamp, hvilket gerne skulle skaffe os et godt resultat og videre avancement.

Seneste artikler...

Annonce