Ronaldo: Jeg troede aldrig Zidane ville blive træner
Den tidligere Real Madrid-angriber Ronaldo Nazário besøgte for nyligt det spanske medie AS, og én af de ting de talte, var naturligvis Real Madrid, hvor Fænomenet tilbragte fire og en halv sæson fra 2002 til 2007, og senere tog sig af forskellige roller i klubben, blandt andet rådgiver for Florentino Pérez og ambassadør.
Om 18/19-sæsonen sagde han:
- Madrid er vant til at vinde, så når de ikke vinder, føles det som verdens undergang. Der er ingen tvivl om, at det var en dårlig sæson for dem, men hellere end at dvæle ved de problemer, der var i sæsonen, burde de lægge al deres energi i at skabe et godt hold til næste sæson.
Ronaldo spillede i klubben samtidig med Zinedine Zidane, men han havde faktisk aldrig forestillet sig, at franskmanden skulle gå træner-vejen:
- Jeg troede aldrig han ville blive træner, fordi han er meget blid og introvert. Det var en god overraskelse at se få sin debut på bænken og vinde Champions League tre gange i træk, noget som aldrig er gjort før.
Der var dog en anden spiller i klubben, som Ronaldo så som fremtidig træner, nemlig Raúl, som ifølge AS skal træne Castilla næste sæson:
- Dengang kunne jeg godt se Raúl blive træner pga. hans karakter. Jeg er sikker på han vil klare det rigtig godt.