Pochettino om Navas: Han var kampens spiller

Keylor Navas var en af de få Real Madrid-spillere, der kunne være sin indsats bekendt i gårsdagens kamp mod Tottenham i Audi Cup, som Los Blancos tabte 0-1.

Således diskede Real Madrids costaricanske sidsteskanse op med flere fremragende redninger, hvilket blandt andet har fået den spanske presse til at åbne op for målmandsdebatten igen.

Tottenhams træner, Mauricio Pochettino, var også imponeret over Navas' præstation i gårsdagens kamp.

- Han var kampens spiller, lød det fra Tottenhams argentinske træner efter kampen.

- Han har vist, at han er en af de bedste målmænd i verden i stykke tid nu. Han var imponerende. Han ligeledes vist, at han er en målmand med en fantastisk mentalitet. 

- Havde det ikke været for ham, havde vi scoret endnu flere mål.

Christian Eriksen, der er blevet kædet sammen med et skifte til Real Madrid henover sommeren, spillede første halvleg for London-klubben, men Pochettino erkender, at danskeren fremtid er ude af hans hænder. 

- Jeg ved ikke så meget om hans situation. Jeg fokuserer kun på at træne ham og få det bedste frem i ham, sagde Pochettino om Tottenhams danske midtbanedirigent efter kampen.

- Det er ikke mig, der bestemmer, hvad der skal ske med hans kontrakt. Det er op til hans agent og Daniel Levy.

Seneste artikler...

Annonce