El Confidencial: Bale på golfbanen mens Real Madrid tabte

El Confidencials billede, som angiveligt viser Bale på golfbanen i går kl. 20.00.

Mens Real Madrid tabte på Allianz Arena i går til Tottenham, hyggede Gareth Bale sig på golfbanen. Det melder spanske El Confidencial, som understøtter historien med et billede fra 14. hul på banen. Billedet er taget kl. 20.00 i går.

Waliserens fravær fra Audi Cup er omgærdet af en del mystik, idet Real Madrid forklarede det med, at han lå i forhandlinger med kinesiske klubber, men efter kampen i går, fortalte Zinedine Zidane følgende:

- Han er ikke rejst med, fordi han ikke følte sig klar. Han havde det ikke godt og efter en snak med lægestaben, besluttede vi at det bedste var, at han blev i Madrid.

Marca mener at vide, at Gareth Bale er fortørnet over, at Real Madrid i sidste øjeblik har krævet en transfersum for ham, hvilket fik en ellers sikker handel til at falde til jorden.

Seneste artikler...

Annonce