Regnskab godkendt med stort flertal

Helt som ventet var der ikke problemer med at få Real Madrids medlemmer til at godkende regnskabet på gårsdagens generalforsamling.

Klubbens vicepræsident, Pedro López Jiménez, fremlagde regnskabet, som hele 98% af de stemmeberettigede efterfølgende godkendte og der var da også en indtægtsfremgang på 6 millioner € fra 751 til 757 millioner € og her er ikke engang medregnet sommerens spillersalg, som indbragte 150 millioner €.

Klubben havde i forgangne regnskabsår et overskud på 38 millioner € og egenkapitalen er nu på 533 millioner € og den likvide beholdning er på 156 millioner €.

I det kommende regnskabsår er budgettet endvidere på rekordhøje 822 millioner €, hvilket er en forøgelse på 65 millioner €.

Seneste artikler...

Annonce