Fede Valverde var tæt på Arsenal
Real Madrid nyder lige nu godt af Fede Valverdes store fodboldmæssige kvaliteter, men det var tæt på at det aldrig var blevet en mulighed.
For tilbage i slutningen af 2014 var Fede Valverde tæt på at skifte til Arsenal. Faktisk var alt forhandlet på plads mellem parterne og den unge uruguayaner stod til at blive den bedst betalte U17-spiller i Europa, men i sidste øjeblik forlangte Peñarols sportsdirektør, Rodolfo Catino, flere penge af Arsenal og så faldt handlen til jorden.
Et halvt år senere henvendte Real Madrid sig og fik en aftale på plads om en pris på 5 millioner € + en række variabler.