unisportShop2017

Rodrygo misser El Clásico med karantæne

Logo Realmadrid 010101

Raúls Castilla-mandskab spillede sig i dag op på syvendepladsen i Spaniens tredjebedste række, da man slog bundproppen San Sebastian de los Reyes med 2-0 på hjemmebane. Rodrygo var ikke i førsteholdets kamptrup til kampen mod Levante lørdag aften, hvorfor han i stedet tørnede ud for Castilla, og brasilianeren var involveret i begge mål.

Nyindkøbet Reinier fik sin debut i kampen, og det var efter samspil med Rodrygo, at Reinier med en hælaflevering assisterede Álvaro Fidalgos scoring til 1-0. I slutningen af kampen scorede Rodrygo selv til 2-0, og det var på et glimrende solomål. Han modtog bolden ved midterlinjen, hvorefter han accelererede forbi en af modstanderholdets forsvarsspillere for derefter at sparke bolden i kassen.

Rodrygo dummede sig efterfølgende ved fejringen af målet, da han på provokerende manér jublede op i ansigtet på San Sebastian-målmanden. Dommeren viste dermed brasilianeren et gult kort for anden gang i kampen, og udvisningen betyder, at Rodrygo vil have karantæne i den kommende runde i La Liga, hvor Barcelona kommer på besøg.

Rodrygos karantæne gør ikke tingene nemmere for Zidane forud for El Clásico, eftersom Hazard igen pådrog sig en alvorlig skade i Levante-kampen. Spørgsmålet er derfor om holdets anden unge brasilianske kantspiller, Vinícus, vil få en vigtig rolle at spille i de to kommende storkampe. Vinícius erstattede Hazard i går aftes, hvor han indtog venstrekanten og fik vist prøver på sin gennembrudskraft og enorme fart.

Rodrygo er disponibel til midtugens Champions League-kamp mod Manchester City, men Zidane synes at have mere tillid til Vinícius for tiden. Franskmanden kan dog også vælge at bruge Isco, Vázquez eller Bale, og sidstnævnte går ind til kampen med halvanden uges pause, da han sad over i gårsdagens kamp.

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.