Cristiano Ronaldo: Jeg vil gøre alt for Real Madrid

Cristiano Ronaldo mødte i dag spansk presse, men var der en journalist, som havde håbet at høre nyt om kontrakt-forhandlingerne, så blev han/hun slemt skuffet, for det ville den portugisiske stjerne ikke snakke om:

 

- Min fremtid bekymrer mig ikke lige nu. Det vigtige er at vinde de kommende kampe. Vi kæmper stadig for det spanske mesterskab og vi er også med i Copa del Rey og Champions League.

 

Cristiano Ronaldo ville dog godt fortælle om sin tilfredshed med at være i klubben:

 

- Jeg føler mig rigtig glad og jeg forsøger at gøre det bedst muligt i denne trøje. Ønsket? Jeg føler mig velkommen. Og har det godt med mine holdkammerater.

 

Ligesom Iker Casillas i går, måtte Cristiano Ronaldo også forholde sig til Pepes ord om, at portugiserne ikke bliver behandlet ligeværdigt i Real Madrid, men også Cristiano Ronaldo fastholder, at Pepe er blevet mistolket:

 

- Pepe refererede ikke til folk i klubben, hverken spillere eller tilhængere, men det handler om udekampene. Her føler vi at atmosfæren er en smule mere anspændt.

 

Guldbolden skal snart uddeles og om den sagde Cristiano Ronaldo:

 

- Jeg er ærlig: Jeg ville gerne vinde Guldbolden, men liver slutter ikke, hvis jeg ikke vinder den, det vil ikke påvirke mig det mindste i min måde at være på og heller ikke mit fortsatte ønske om at vinde den.

 

Og så sluttede Cristiano Ronaldo af med ordene:

 

- I kan være sikre på, både holdkammerater, klub og tilhængere, at Cristiano altid vil gøre det bedste for Real Madrid.

Seneste artikler...

Annonce