Mayoral enig med Lazio

Borja Mayoral er nået til enighed med Lazio om en kontrakt til den spanske angriber, der har tilbragt de seneste sæsoner på udlån fra Real Madrid. De to klubber mangler dog stadig at blive enige om en transfer.

Begge klubber er interesserede i at lave en aftale, specielt Real Madrid, da Borja Mayorals kontrakt udløber til næste sommer.

I følge La Gazzetta dello Sport er Borja Mayoral blevet enig med den italienske klub om en 5-årig kontrakt, hvor han kommer til at tjene 2 millioner € per sæson.

Den italienske klub leder efter en backup til målræven Ciro Immobile, der har været brandvarm foran kassen i indeværende sæson, men når han ikke har været tilgængelig har man haft svært ved at finde målet.

De seneste rygter melder at Real Madrid ønsker 20 millioner € for spilleren, mens Lazio har budt 15 millioner €.


Seneste artikler...

Annonce