Historisk tilbageblik: Da Real Madrid tilbød Manchester United at leje Alfredo di Stéfano

Manu realmadrid

I går var det 60 år siden, at Manchester United mistede næsten et helt fodbold-hold i den forfærdelige fly-ulykke i München på vej hjem fra en fodbold-kamp mod Røde Stjerne Beograd.

The Daily Telegraph fortæller i dag historien om, at Don Santiago Bernabéu tilbød at hjælpe den engelske klub oven på tragedien ved at udleje Alfredo di Stéfano til dem. Historien bringes fra bogen ”Historie fra to byer: Manchester og Madrid: 1957 – 1968”, som er skrevet af John Ludden, som i Telegraph fortæller:

- Di Stéfano var klar til at komme. Det var helt ekstraordinært, for på daværende tidspunkt stod Real Madrid over for Barcelona og det en meget politisk affære for tilhængerne. Real Madrids økonomi-ansvarlige hed Raimundo Saporta, han stod for alle køb af spillere og han sagde til Jimmy Murphy, assistent for Matt Busby: Jeg forsøger at holde det som hemmeligt, som jeg kan, for politisk vil det være en skandale i Spanien.

Udlejningen blev dog aldrig til noget, for man ikke tilladelse fra Alan Hardaker, som var højtstående medlem af Football League, der godkendte klubbernes køb af spillere. Han sagde:

- Hvorfor hente en i Spanien? Hvorfor ikke en spiller fra Manchester eller Black Country (Industri-område vest for Birmingham, hvor man hovedsageligt har kulminer, red.), hvor I fandt Edwards (en af de omkomne spillere fra fly-ulykken, red.).

Hardaker holdt angiveligt med Chelsea og han havde forhindret de engelske hold i at deltage i den første udgave af mesterholdenes turnering.

Real Madrids tilbud til Manchester United var også lidt opsigtsvækkende, fordi de to klubbers forhold var kølnet af Real Madrids interesse i at hente Matt Busby til Spanien som træner efter deres indbyrdes opgør i april 1957, hvor Don Santiago Bernabéu var særdeles imponeret over den engelske træner, som dog afviste Real Madrids tilbud, fordi han hellere ville skabe sit eget hold med Manchester United.

Efter dette opgør fik førnævnte Edwards et guldur af Don Santiago Bernabéu, som han mistede i fly-katastrofen og da han blev indlagt på hospitalet svært tilskadekommen efter flystyrtet, bad han om at man fandt det ur til ham og det lykkedes at finde det i vragdelene fra flyet, men desværre afgik Edwards ved døden 15 dage efter sin indlæggelse.

Et par måneder efter fly-katastofen i München genvandt Real Madrid dog Mesterholdenes turnering og Don Santiago Bernabéu dedikerede titlen til Manchester United og tilbød dem at få pokalen.

Det og så tilbuddet om udlejning af Alfredo di Stéfano var dog ikke Real Madrids eneste tiltag for at hjælpe den nødstedte engelske klub. Don Santiago Bernabéu fik også fremstillet nogle mindevimpler for at indsamle midler til ofrene, ligesom de overlevende blev tilbudt behandling i Madrid, mens deres familier kunne komme på betalt ophold i Spanien. Herudover tilbød Real Madrid også at spille 5 opvisningskampe mod Manchester United, igen for at indsamle penge.

10 år efter fly-ulykken vandt Manchester United mesterholdenes turnering ved at slå Benfica i finalen. Undervejs havde man slået Real Madrid ud i semifinalen, men Real Madrids venskab og beundring for Manchester United forblev intakt og det første lykønsknings-telegram til de engelske spillere kom fra Don Santiago Bernabéu med ordene: ”Tillykke fra jeres venner i Madrid”.

Tags: Historisk tilbageblik

Log-på for at kommentere

Seneste artikler...

Annonce