Valdepeñas også skadet

Skader har været et hårdt slag for Real Madrid Castilla denne sæson.

 

Forleden udgik Joan Martínez med en skade. Dog var dette ikke den eneste skade, som skulle plage Julián López de Lermas mandskab. I lørdagens opgør mod Avilés, var Valdepeñas ikke udtaget. Den 19-årige spanier pådrog sig en forstuvning i knæet, under en træning med førsteholdet. Han er derfor forventet ude i 3-4 uger.

Disse skader har ikke kun konsekvenser for Castilla-holdet. Fraværet af Joán Martínez og Valdepeñas betyder også, at Juvenil A-holdet må undgå de to forsvarsspillere til opgøret mod Chelsea i ottendedelsfinalen i UEFA Youth League.

Log-på for at kommentere

Joan Martínez ude i en måned

18-årige Joan Martínez har pådraget sig en muskelskade, og forventes derfor ude i en måned.

Efter kampen mod Benfica, rejste Joan Martínez og Thiago Pitarch sammen til Benidorm, for tilslutte sig det spanske U19-landshold. Joan Martínez fik ikke spillet, grundet sin skade. Da han vendte tilbage til Madrid, blev han undersøgt af lægerne, som konkluderede, at det var en muskelskade. Det er skidt nyt for Julián López de Lermas mandskab, som må undvære ham til kampen mod Chelsea i UEFA Youth League.

Uheldig timing

Joan Martínez har lige været igennem en lang pause efter en korsbåndsskade. Han anses dog stadig som et af akademiets mest lovende talenter. Flere europæiske topklubber har fokus på den unge spanier. Real Madrid har dog ingen intentioner om at sælge Joan Martínez. Det er et spørgsmål om tid, for at den 18-årige forsvarssøjle får debut på førsteholdet.

Log-på for at kommentere

Real Madrid Castilla i pointdeling mod Real Avilés

Real Madrid Castilla spillede i weekenden uafgjort 1-1 ude mod Real Avilés på Estadio Román Suárez Puerta.

De blev en kamp med Loren Zúñiga i hovedrollen – på godt og ondt. Han blev nemlig målscorer efter en halv times spil, da han fulgte op på Pol Fortunys fremragende afslutning mod mål, om blev pareret af hjemmeholdets målmand, Álvaro Fernández og Loren Zúñiga var også tæt på at øge føringen lige før pausen.

I starten af anden halvleg blev han så skurken, da han fik rødt kort for en tackling midt på banen, men Julián López de Lermas tropper kæmpede ufortrødent videre og man var tæt på at løbe med alle tre points.

Fem minutter før tid gik den dog ikke længere for Real Madrid Castilla, da Quicala fik sendt bolden ind bag en stærk Fran González i målet.

I dommerens tillægstid blev også hjemmeholdet reduceret til 10 mand, da Isi Ros forløb sig.


Real Madrid Castilla: Fran González, D. Jiménez, Mario Rivas, Lamini, Diego Aguado, Cestero, Manuel Ángel (Roberto, 90+1’), Pol Fortuny (Cristian David, 90+1’), Yáñez (Mesonero, 79’), Palacios (Manu Serrano, 61’) og Loren Zúñiga.

Log-på for at kommentere

Alexis Ciria-start giver Sevilla håb om flere penge

Alexis Ciria foretog et opsigtsvækkende skifte fra Sevilla til Real Madrid i januar måned og den unge angriber har allerede imponeret i Valdebebas og det giver den andalusiske klub forhåbninger om, at man over tid kan høste flere penge for ham.

En af klausulerne i den indgåede kontrakt betyder nemlig, at der tilflyder Sevilla 1,1 millioner €, hvis Alexis Ciria får debut for førsteholdet i sin nuværende kontrakt-periode og selv om en unge spiller ikke umiddelbart står først for at få denne mulighed, så har han alligevel skabt opmærksomhed om sig selv fra start.

Således scorede Alexis Ciria sejrsmålet i den forlængede spilletid i sin debut i en Copa del Rey-kamp og han har også fået debut for Real Madrid Castilla, ligesom han har deltaget i Youth League-kampen mod Marseille for nylig.

Log-på for at kommentere

Diego Aguado skifter agentur

Real Madrids talentfulde forsvarer, Diego Aguado, har besluttet sig for at skifte agentur til Best Of You, som i forvejen varetager interesserne for Casemiro, Arbeloa, Cestero, Gonzalo og Jacobo Ramón blandt flere andre.

Skiftet kommer på et strategisk vigtigt tidspunkt for den 19-årige forsvarer, som kan være på vej til et ophold i en anden klub a la den, som eksempelvis Jacobo Ramón i øjeblikket har hos italienske Como.

Diego Aguado var i sidste sæson en af Álvaro Arbeloas vigtigste spillere på Juvenil A-mandskabet, hvilket også førte til flere udtagelser til førsteholdet og en debut i Copa del Rey mod Deportiva Minera. Også i denne sæson har Diego Aguado været omkring førsteholdet, nemlig til kampene mod Benfica og Villarreal.

Log-på for at kommentere

Seneste artikler...