Stort Spurs-talent på blokken i Real Madrid

Real Madrid arbejder fortsat med at scoute nogle af verdens største talenter, som man håber på at kunne hverve for en slik, inden de bryder igennem på den helt store scene.

Martin Ødegaard, Takefusa Kubo, Vinícius Júnior og Rodrygo er alle eksempler på spillere, som man har hentet i nyere tid for spiselige summer i håbet om et senere gennembrud i den spanske hovedstad.

Ifølge rygterne er Tottenhams 17-årige stortalent, Troy Parrott, nu også havnet på blokken i Real Madrid. Den irske angriber spillede blandt andet nogle minutter mod Real Madrid i klubbernes møde i pre-season og i London-klubben er der naturligvis store forventninger til angriberen.

Det er ikke kun Real Madrid, der har fået øjnene op for Parrotts målnæse. Således bliver Juventus, AC Milan og Bayern München af italiensk presse også meldt interesserede i den unge angriber. 

Parrott har ifølge Transfermarkt spillet 32 ungdomskampe for Tottenham siden sæsonen 2017/18, hvor det er blevet til 22 scoringer og fem oplæg. Alene i sidste sæson tegnede den 17-årige angriber sig for 14 mål i ni kampe i u/18-holdenes Premier League. 

Seneste artikler...

Annonce