Engelsk dommer dømmer CL-braget mellem PSG og Real Madrid

Det er Anthony Taylor, der har fået æren af at dømme Champions League-braget onsdag aften mellem PSG og Real Madrid på Parc des Princes.

Den 40-årige dommer har aldrig tidligere dømt en kamp med Real Madrid på den ene banehalvdel, men han har dog tidligere dømt kampe i Champions League-regi.

Således har han ti Champions League-kampe på dommer cv'et, der alle, indtil videre, har været kampe i gruppespillet. 

Taylor har dømt 512 kampe i karrieren og blandt de største tæller en liga cup-finale mellem Chelsea og Tottenham tilbage i 2014/15 og en FA cup-finale mellem Arsenal og Chelsea i 2016/17. 

Seneste artikler...

Annonce