James færdig for i år
James Rodríguez ankom i dag til den spanske hovedstad og blev kørt direkte fra Barajas Lufthavnen og til undersøgelse hos Real Madrids lægestab og meldingen var ikke opmuntrende.
Den colombianske landsholdsspiller har nemlig pådraget sig en forstrækning af ledbåndet i venstre knæ og meldes ude i mindst 1½ måned, hvilket betyder at han er færdig for i år.
Efter at have været ude af spillet i flere uger hos Real Madrid, valgte James at rejse til Colombia for at være med i to træningskampe mod Peru og Ecuador, men det blev altså en dyr tur for offensiv-spilleren, som har det svært nok i Real Madrid i forvejen.