Mendy i karantænefare
Real Madrid spiller i aften imod Levante, og det er den sidste ligakamp, før holdet tager imod Barcelona i den følgende runde. Ferland Mendy går ind til kampen i karantænefare efter at have fået fire gule kort i ligaen, og derfor vil et gult kort i aftenens kamp udelukke ham i El Clásico.
Zidane skal derfor vælge, om Marcelo skal have genvalg, eftersom brasilianeren også spillede i sidste runde imod Celta, eller om han tør stille med Mendy fra start. Skulle Mendy få en startplads, bliver det dog formodentlig uden særlige instrukser fra Zidane om at dæmpe intensitetsniveauet, da den franske cheftræner udtaler følgende om situationen:
- Spillerne skal spille uden at tænke på, hvad der kan ske.
I 2-2-kampen mod Celta i forrige spillerunde lagde Marcelo op til Kroos’ scoring, og det var brasilianerens femte assist i sæsonen. Han har dermed lagt op til fire mål flere end Mendy.