Real Madrid Femenino vil hente Maëlle Lakrar

Ifølge spansk presse har Real Madrid Femenino genoptaget interessen for franske Maëlle Lakrar, der har kontraktudløb med Montpellier til sommer.

Hun valgte i december 2022 at forlænge kontrakten med den franske klub, men Real Madrid har fastholdt interessen og vil meget gerne tilknytte den stærke forsvarer til den kommende sæson.

Maëlle Lakrar betegnes som en fysisk stærk og teknisk dygtig forsvarer, som via sin højde også er stærk i hovedspillet.

Log-på for at kommentere

Real Madrid Femenino forlænger med Athenea

Real Madrid Femenino arbejder hårdt med at få forlænget kontrakterne med de spillere, som har kontraktudløb til sommer og nu kan man sætte flueben ud for Athenea del Castillo.

Den 23-årige angriber kom til Real Madrid Femenino i 2021 fra Deportivo Abanca og har siden slået sit navn fast i klubben og på det spanske landshold og det har været vigtigt for Real Madrid Femenino at forlænge med den dygtige spiller.

Athenea får kontrakt til 2028 og skal altså fortsætte med at udvikle Real Madrid Femenino til at blive en magtfaktor i spansk og europæisk fodbold.

Log-på for at kommentere

Real Madrid Femenino hentede udesejr over Sevilla

Real Madrid Femenino vendte tilbage til Liga F med en sejr på 0-1 ude over Sevilla og man fastholder dermed andenpladsen.

Det blev en meget lige kamp, men Sevilla havde klart flest forsøg i første halvleg og man kunne takke Misa i målet for at holde nullet til pausen.

Real Madrid Femenino kom i front i starten af anden halvleg, da 100 kamps-jubilar Olga elegant driblede sig fri i venstre side og sendte bolden i mål via Sullastres i Sevilla-målet.

Senere i kampen havde både Ivana, Signe Bruun og Toletti gode muligheder for at øge føringen, men det blev ved den ene scoring og Real Madrid Femenino sikrede sig dermed den 7. sejr i de seneste otte kampe.

Real Madrid Femenino: Misa, Teresa, Rocío, Ivana, Toletti, Olga, Bruun (Feller, 81’), Oihane, Møller (Raso, 62’), Linda C. (M. Oroz, 81’) og Athenea.

Log-på for at kommentere

Real Madrid Femenino står til at miste flere spillere

Real Madrid Femenino står foran et stort arbejde med at fastholde truppen til den kommende sæson.

Hele 13 spillere har kontraktudløb og spanske AS har angiveligt talt med kilder tæt på truppen, som kan fortælle at stort set ingen af spillerne er tilfredse med det kontraktudspil, som er blevet forelagt dem og derfor kan de være fortid om mindre end fire måneder.

De 13 spillere er: Misa Rodríguez, Kenti Robles, Ivana Andrés, Kathellen Sousa, Rocío Gálvez, Sofie Svava, Claudia Zornoza, Athenea del Castillo, Teresa Abelleira, Sandie Toletti, Freja Siri, Naomie Feller og Hayley Raso.

Flere af dem er deciderede nøglespillere hos Real Madrid Femenino, men netop nu synes kun Athenea, Kathellen og Zornoza tæt på kontraktforlængelse, mens en spiller som Kenti Robles til gengæld synes indstillet på at prøve nye græsgange og hun har tidligere talt positivt om et skifte til mexicansk fodbold.

Situationen er ikke ny for Real Madrid Femenino, hvor langt de fleste spillere kun er ansat på 1-årige kontrakter.

Log-på for at kommentere

13 Real Madrid Femenino-spillere til landsholdstjeneste

Logo Realmadrid 010101

Der er landsholdspause i kvindefodbolden, og for Real Madrids vedkommende skal 13 spillere i aktion i den kommende periode.

For Spanien drejer det sig om keeperen Misa Rodríguez, midtbanespillerne Maite Oroz og Teresa Abelleira, backerne Olga Carmona og Oihane Hernández samt kantspilleren Athenea del Castillo. De seks spillere skal i aktion i semifinalen i Nations League imod Holland samt ud i en eventuel finale efterfølgende mod Frankrig eller Tyskland. Netop Frankrig har også en Real Madrid-spiller med i form af midtbanespilleren Sandie Toletti. Naomie Feller er også med for Frankrig, men her gælder det U23-holdet til en venskabskamp imod Belgien.

Derudover er samtlige danskere med på landsholdet i denne omgang, idét Sofie Svava, Caroline Møller Hansen og Signe Bruun alle er med, når der skal spilles landskamp mod Østrig.

Uden for Europa har Australien kantspilleren Hayley Raso med, når de skal forsøge at kvalificere sig til OL. For Colombia gælder det tre kampe til Gold Cup, og de har naturligvis supertalentet Linda Caicedo med på holdet.

Log-på for at kommentere

Seneste artikler...