Real Madrid Femenino hentede tredje ligasejr på stribe

Logo Realmadrid 010101

Real Madrid Femenino er færdige i Champions League og blev sendt ud af den spanske Super Cup på ydmygende vis af Barcelona, men i ligaen er man fint kørende, og i går vandt Real Madrid den tredje sejr på stribe i Liga F, da man gæstede Athletic Club.

 

Størstedelen af første halvleg forløb uden de store chancer til nogle af holdene, men efter 43 minutters spil var det Naomie Feller, der kunne bringe Real Madrid foran med 1-0 efter samspil med højrebacken Oihane Hernández.

Det skulle også vise sig at være matchvindermålet, for kampen endte 1-0. Undervejs nåede Athenea del Castillo dog også at brænde et straffespark, hun selv havde vundet.

Med sejren forbliver Real Madrid på andenpladsen med ni point op til Barcelona og to point ned til Levante UD på tredjepladsen.

Real Madrid Femeninos hold: Misa, Teresa (Freja Siri, 72’), Ivana, Oihane, Kathellen, Møller (Raso, 46’), Caicedo, Feller (Olga, 84’), Zornoza (Oroz, 92’), Athenea (Toletti, 72’) og Svava.

Log-på for at kommentere

Seneste artikler...