Brahim Díaz kåret som månedens Real Madrid-spiller

Der var ikke ligefrem skyhøje forventninger til Brahim Díaz inden sæsonen, men nu er den teknisk dygtige spanier for anden gang i sæsonen blevet kåret som månedens Real Madrid-spiller af Mahou.

 

Brahim vandt prisen i december, og nu har han modtaget den på baggrund af sine præstationer i februar, hvor han var med i holdets fire sejre og to uafgjorte. Undervejs scorede han to gange, og det var nogle vigtige mål, idét det første var imod Atlético Madrid og det andet i udebanekampen imod RB Leipzig, der skulle vise sig at være afsindig vigtigt.

Brahim sagde ved modtagelsen af prisen:
- Jeg er meget taknemmelig over varmen fra Real Madrid-fansene, den kærlighed de har til mig og for, at de har stemt på mig. Jeg har haft det godt, med ro på. Det har været en god måned. Jeg er meget glad for målet, jeg scorede i Champions League og i El Derbi. Jeg håber, at alle måneder bliver sådan.

Log-på for at kommentere

Seneste artikler...

Annonce