unisportShop2017

Kubo om lejeaftalen med Villarreal: Det var det bedste tilbud

Logo Realmadrid 010101

Mandag blev det offentliggjort, at Takefusa Kubo spiller i Villarreal i næste sæson på en lejeaftale, hvor han kommer under den for nyligt ansatte Unai Emerys ledelse. Rygterne går på, at der var helt op til 30 lejetilbud på japaneren, men det endte altså med at blive Villarreal, som betaler 2,5 millioner euro for aftalen, der løber med den lille tekniker i 2020-21-sæsonen.

Til sin præsentation sagde Kubo følgende om rygterne om de mange tilbud:
- Noget af det er sandt, noget af det er ikke. Der var tilbud, men dette var det bedste, og det er derfor, at jeg er her.

Kubo lovede desuden at have fokus på sin nye klub, hvor han skal hjælpe holdet til at holde til i toppen af tabellen frem for at undgå nedrykning, som det var tilfældet i Mallorca.
- Intentionen er kun at snakke om Villarreal, jeg tænker ikke på andet. Jeg er 100 procent til tjeneste hos Villarreal, og jeg håber, at det bliver et godt år.

Kubo har tidligere udtalt, at han finder sig mest tilpas på den offensive midtbane, hvor han kan bevæge sig mellem linjerne, men hos Mallorca befandt han sig ofte på højrekanten. Japaneren forholdt sig dog roligt til rollen i sin nye klub, hvor han med et glimt i øjet sagde:
- Jeg er villig til at spille hvor som helst undtagen som forsvarsspiller eller målmand.

Log-på for at kommentere

Zidane kontaktede Ødegaard personligt

Zidane Granada

Ifølge spansk presse var det Zinedine Zidane, som tog direkte kontakt til Martin Ødegaard for at få ham til at returnere til Real Madrids hold et år før planlagt.

Alt var ellers på plads til at nordmanden skulle fortsætte i Baskerlandet, men Zinedine Zidane ønskede at bringe Ødegaard hjem for at få noget fornyelse til midtbanen, hvilket han straks accepterede.

De to har været i løbende kontakt siden Martin Ødegaard kom til klubben i januar 2015, hvor han startede ud på Castilla-mandskabet med Zidane som træner og senere på sæsonen blev han den yngste Real Madrid-spiller nogensinde til at få debut på Real Madrids førstehold, hvilket skete i sæsonens sidste kamp mod Getafe, hvor Ødegaard kom ind og afløste Cristiano Ronaldo.

Martin Ødegaard var en af de første til at meddele sin glæde på de sociale medier over, at Zinedine Zidane vendte tilbage til Real Madrid midt i sidste sæson og nu får de altså lejlighed til at arbejde sammen igen.

Log-på for at kommentere

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.