Hazard: Jeg forventer også mere af mig selv

Eden Hazard var den udvalgte spiller til at møde international presse inden morgendagens CL-opgør mod belgierens landsmænd fra Club Brügge.

Og Hazard erkender, at han ikke har fået den start på tilværelsen, som han selv havde ønsket sig og som alle havde forventet. Om det sagde han:

- Jeg har det godt og det er klart at folk forventer meget af mig og det gør jeg også selv og jeg ved, at jeg kan gøre det bedre. Der vil være kritik og jeg er også selv-kritisk, alt er ikke perfekt endnu, men jeg er 100% klar og jeg vil give den maksimalt i de kommende kampe.

Hazard blev også spurgt, om kritikken irriterer ham:
- Nej, som jeg fortalte, så har folk store forventninger til mig og det er mig, der skal vise mit værd, folk har set det jeg gjorde i Frankrig, for Belgien og i Chelsea og nu bør jeg forbedre mit spil, så tilhængerne bliver stolte af mig.

Og hvad er det så, der skal ændres:
- Nu føler jeg mig 100% klar, jeg er ikke længere skadet, så jeg mangler at score mål og når jeg begynder at gøre det og spiller gode kampe, så bliver det hele meget lettere. Jeg mener, at der mangler et mål eller en assist for at vende tilbage.

Hazard blev også spurgt, om han har fulgt en speciel genoptræningsplan:
- Nej, jeg føler mig allerede stærk, så der har ikke været en speciel plan, det er mig, der skal give det maksimale.

Om kritikken og om forholdet til Zidane:
- Alle lærer af ham. Når han taler, lærer man allerede noget, men alle mine trænere har lært mig noget. Men det er rigtigt, at jeg allerede nu lærer en masse på grund af sproget. Kritikken tager jeg mig ikke af, jeg ved hvad jeg skal, alle forventer at jeg scorer tre mål hver kamp, men man skal have lidt tålmodighed. Målene skal nok komme.

Om presset i Real Madrid og om at acceptere det:
- Som jeg sagde ved min præsentation, så er jeg endnu ikke en Galáctico, det er mig, som skal ud at vise det. Vi kender alle ganske udmærket 7eren i denne klub (Cristiano Ronaldo; ikke Mariano, red.) og jeg skal vise, at jeg kan være den bedste i verden, nyde det og give det maksimale, ikke bare i kampene, men også til træning. Tvivl ikke på mig, men tro på mig.

Om morgendagens kamp mod Brügge:
- Jeg forestiller mig at score et mål, men efter at have tabt i Paris skal vi bruge en sejr og vi vil give alt. Vi kender lidt til Brügge, de har gode spillere og de arbejder godt for hinanden. Det er et stort hold og de vil forsøge at vinde, så vi må ikke tro, at det bliver en let kamp, men vi skal tro på os selv.

Seneste artikler...

Annonce