Marc Roca er fortsat en mulighed
Real Madrid jagter defensiv forstærkning til at gardere for Casemiro og Eduardo Camavinga har længe været nævnt som favorit og det er han for så vidt stadig, men Real Madrid holder også øje med det spanske marked.
Her er man særligt opmærksomme på Espanyols unge spanske midtbanespiller, Marc Roca, som man længe har haft stående på listen over mulige indkøb og han er omtrent halvt så dyr som den seneste pris, der er meldt ud på Eduardo Camavinga, som Rennes angiveligt kræver 75 millioner € for.
Marc Roca kan efter sigende erhverves for 40 millioner € og Real Madrid kan endda lokke med spillere på lejekontrakter den anden vej, idet spiller som Takefusa Kubo og Reinier skal på græs i andre spanske klubber i den kommende sæson og en spiller som Brahim Díaz kan også være en mulighed.
Det vil dog sandsynligvis kræve, at Espanyol klarer sig fri af en truende nedrykning, hvor man i øjeblikket er på sidstepladsen med seks points op til en redning.