Real Madrid har holdt rent bur i hver anden ligakamp

Thibaut Courtois, Sergio Ramos og Raphaël Varane har alle gang i stærke sæsoner, og det er afgørende for, at Real Madrid har været et af Europas mest solide hold siden sidste sommer.

Med de tre rene bur siden genopstarten af La Liga har Real Madrid nu holdt rent bur i 16 ud af de 32 kampe, som holdet har spillet, hvilket i gennemsnit betyder, at hver anden modstander bliver holdt fra at score. Courtois har stået bag 15 af de rene bur, mens Alphonse Areola har holdt buret rent i én ud af sine tre ligakampe.

Real Madrids stærke defensiv har holdt begge holdets største rivaler, Barcelona og Atlético Madrid, fra at score i alle fire ligakampe, og derudover har man på hjemmebane holdt buret rent imod Osasuna, Leganés, Betis, Espanyol, Athletic Club, Valencia og Mallorca, mens det på udebane yderligere har lykkedes imod Sevilla, Eibar, Getafe, Valladolid og Espanyol.

Endvidere har Real Madrid lukket færrest mål ind i ligaen med 21, hvor kun Atlético Madrid er tæt på med 23. Herefter følger Athletic Club med 28 på tredjepladsen. De 21 mål, som Real Madrid har lukket ind, betyder, at holdet har lukket næstfærrest mål ind på dette stadie af turneringen i klubbens historie. Kun i 1987-88-sæsonen havde man gjort det bedre med 20 scoringer lukket ind efter 32 kampe.

Seneste artikler...

Annonce