Zidane: Jeg prøvede det som spiller - vi har ikke vundet noget endnu

Zidane 200kampe 130620

Barcelona spillede i går aftes uafgjort mod Atlético Madrid, hvilket betyder, at Real Madrid med en sejr torsdag aften på hjemmebane imod Getafe kan bringe sig fire point foran i La Liga.

Forspringet i ligaen var et af de emner, som Zidane berørte i pressekonferencen tidligere på dagen forud for torsdagens kamp. Her sagde han:
- Vi har ikke vundet noget endnu. Vi skal fortsætte, indtil vi matematisk set er mestre. Konkurrenterne vil gøre alt, hvad de kan for at vinde deres kampe. Vi må ikke have for meget selvsikkerhed eller sige, at det allerede er ovre. Jeg oplevede denne situation som spiller, vi har endnu ikke vundet noget som helst.

Achraf Hakimi bliver kraftigt rygtet til Antonio Contes Inter-hold, og om det sagde Zidane:
- Hakimi er vores, men alting kan ske. Der er to aspekter i denne klub; det økonomiske og det sportslige. Det er ikke tiden til at tale om det nu. Jeg er interesseret i Achrafs situation, men det er klubbens anliggende.

MARCA bragte for nylig en statistik, der siger, at Hazard trækker et frispark hvert 23. minut, men ifølge Real Madrids franske cheftræner skyldes det ikke onde intentioner fra modstanderne:
- Han er virkelig god, og det ved modstanderne, men der er ingen intention om at skade spilleren. Vi skal forholde os roligt med Eden, han har været væk fra banen længe, og vi skal tage det roligt med ham.

James Rodríguez var i sidste uge ude med nogle bramfri udtalelser om sin situation og fremtid i klubben, men det er ikke noget, der har gået Zidane på. I stedet udtrykker han sin forståelse for colombianeren:
- James siger sandheden. Han vil spille, og det er normalt. Det forstår jeg godt, men vi fortsætter sådan her frem til slutningen.

Desuden sagde Zidane følgende om holdets stime på fem sejre på fem kampe efter genopstarten af La Liga:
- Jeg er virkelig glad og stolt af spillerne, men vi har seks finaler tilbage, og der kommer en i morgen. Vi skal fokusere på at gøre vores bedste for at vinde.

Log-på for at kommentere

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.