Håb om fordobling af Takefusa Kubos værdi

Real Madrid har store planer med Takefusa Kubos udlejning til Villarreal i den kommende sæson.

Det japanske stortalent viste i forgangne sæson hos Mallorca, at han er klar til større udfordringer og det får han hos Villarreal, som ser ud til at gå en spændende sæson i møde med ny træner i Unai Emery og en række nye spillere.

Real Madrid håber, at Takefusa Kuba vil udvikle sig, så han kan fordoble sin markedsværdi fra 30 millioner € til 60 millioner € og det sker ikke i en forventning om videresalg, men derimod i håbet om, at han snart kan indlemmes i Real Madrid-truppen.

Takefusa Kubo er umådeligt populær i Japan og Mallorcas kampe var i sidste sæson blandt de mest sete sportsbegivenheder i japansk TV og overgik selv El Clásico.

Seneste artikler...

Annonce