Tidligere spansk topdommer: Intet kontroversielt ved Marianos mål

Mariano åbnede scoringen i kampen mellem Real Madrid og Villarreal med et hovedstød efter få minutter på et indlæg af tilbagevendte Dani Carvajal. Efterfølgende brokkede Villarreal-spillerne sig, eftersom linjedommeren havde haft løftet flaget undervejs i spilsekvensen, men ifølge den tidligere spanske topdommer, Juan Andújar Oliver, var der intet kontroversielt ved scoringen.

Til Radio MARCA siger han:  
- Linjevogteren skyndte sig at løfte flaget, da han så, at Lucas Vázquez var offside, men uden at have indflydelse på spillet.

Carvajals aflevering nåede aldrig frem til Vázquez, da højrebacken i stedet selv fik bolden igen efter en blokering fra en Villarreal-spiller, og derfor blev målet korrekt anerkendt. Det slår Andújar Oliver fast:
- Carvajals indlæg blev sat ind af Mariano, hvis position var lovlig. Hernández Hernández (kampens dommer, red.) gjorde det rigtige ved at godkende målet.

Seneste artikler...

Annonce