Jovic tæt på retur til Frankfurt
Tidligere i dag kunne vi her på siden berette, at Luka Jovic havde besluttet at blive i Real Madrid sæsonen ud, men tingene går stærkt i international fodbold.
Nu meldes den serbiske angriber meget tæt på at vende retur til Eintracht Frankfurt, som han havde stor succes hos for to sæsoner siden, hvilket fik Real Madrid til at investere 60 millioner € i ham.
Siden er karrieren gået i stå og nu skal den altså på ret køl med en udlejning til Frankfurt. Luka Jovic meldte fra i sidste øjeblik til kampen mod Osasuna og han var dermed heller ikke med på turen fra Pamplona til Málaga, hvor Real Madrid i disse dage forbereder sig til den spanske Super Cup.