Marianos ni liv i Real Madrid

MARIANO 380x502

Mariano har sjældent lignet en spiller med en reel chance for at bide sig fast i Real Madrid, men alligevel ser det ud til at den arbejdsivrige angriber kan se frem til muligheder i det kommende stykke tid. 

Det virkede i sommers meget sandsynligt, at Mariano skulle skippes videre til en anden klub, men han endte med at blive. Dermed startede han sæsonen som klart tredjevalg i angrebet efter Karim Benzema og Luka Jovic, og han blev endda tidligt i sæsonen ramt af sygdom, der holdt ham ude i et godt stykke tid.

Mariano har dog altid lignet en spiller, der aldrig giver op, og her halvvejs i sæsonen står han i en bedre situation. Jovic rygtes kraftigt væk fra klubben, hvor der især snakkes om en halvårig lejeaftale hos hans gamle klub, Frankfurt, og Zinedine Zidane har da også valgt at skifte Mariano ind frem for serberen i de seneste par kampe.

Dermed kan Mariano sandsynligvis se frem til at være andetvalg på angrebsposten i resten af sæsonen, og det er måske ikke så dårlig timing. I løbet af januar træder Real Madrid ind i Copa del Rey, og her er der tradition for at de mere perifere spillere får chancen, og derudover er det en mulighed, at Zidane snart begynder at rotere igen, når slutspillet i Champions League begynder. 

Mariano har da tidligere på sæsonen også fået scoret i Benzemas fravær, da han headede Real Madrid foran efter få minutter i 1-1-kampen imod Villarreal. 

Log-på for at kommentere

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.