Optakt: 2017 starter her

Ham her har hvilet nok, og stiller derfor til start, når bundproppen Granada gæster Bernabéu.

 

Det lugter af tre point til hjemmeholdet, når Granada i dag lige omkring middagslurs-tid gæster Santiago Bernabéu i årets første La Liga-opgør. I hvert fald er det umuligt at undslå sig det faktum, at andaluserne er spået meget få chancer for succes, ikke mindst når man kigger på tabellen og kan konstaterer, at Granada er placeret næstsidst i La Liga Santander. Læg dertil, at træner Lucas Alcaraz må undvære spillere som Cuenca, Saunier og Carcela-González, der er ude grundet alt fra skader til deltagelse ved African Nations Cup.

Nu vil kynikeren naturligvis påpege, at Madrid også er uden flere prominente profiler, hvor Sergio Ramos (karantæne) samt skadede Bale, Vázquez, Kovacic og Pepe alle vil være savnede, til dem er det blot at henlede opmærksomheden på onsdagens nedslagtning af Sevilla, hvor Madrid med et halvt reservehold udklasserede højtbesungne Sevilla. Tilskuerne på Bernabéu kan desuden se frem til årets første tur på græs for Cristiano Ronaldo – som kræs for kendere kan vi informere om, at portugiseren vil være iført hvide støvler til lejligheden.

Rent defensivt tegner det til, at Navas er tilbage med handskerne på, mens Danilo får chancen fra start i stedet for Carvajal, mens resten af forsvaret kommer til at ligne det samme, som slog Sevilla med 3-0.

Det samme gør sig gældende for midtbanen, hvor Modric, Kroos og Casemiro starter, mens James – den helt store helt fra midtugen udgør en tredjedel af den offensive trio, hvor de resterende to-tredje-dele udgøres af Cristiano Ronaldo og Karim Benzema.

Kampen starter klokken 13 – og løjerne styres af Vicandi Garrido.

Seneste artikler...