Zidane blev ikke årets træner

Selvom Real Madrid havde en stor aften ved FIFA's prisoverrækkelse i Zürich i går aftes, så måtte Zinedine Zidane nøjes med at klappe med fra siddepladserne, da prisen som årets træner blev overrakt. Den gik nemlig til Leicester-træner Claudio Raineri for arbejdet med at føre sit hold hele vejen til det engelske mesterskab.

Zidane var dog en ganske fattet mand og kiggede allerede fremad efter prisoverraskelsen: ”Jeg fokuserer på holdet og at vi fortsætter med at spille godt. Jeg vil gerne takke alle mine spillere for at have gjort det muligt for mig at være blandt de tre nominerede”.

Derudover var franskmanden særdeles tilfreds med at se hele fem af sine spillere være blandt de 11 udvalgte på årets hold: ”Jeg kunne have haft flere spillere på det hold. Resultatet viser, at alt det hårde arbejde hele holdet og staben omkring udfører hver eneste dag, betaler sig”.

Til sidst fik Zidane også mulighed for at udtale sig om Cristiano Ronaldo og hans to kåringer som verdens bedste fodboldspiller: ”Der er ingen tvivl, han er den bedste!”

Seneste artikler...