Storslået afsked med Pepe

Peña Ramón Mendoza holdt igen i år en kæmpe fest for Madridismoen og i år var Pepe æresgæst, fordi det sandsynligvis er hans sidste chance for at være med, eftersom hans kontrakt udløber til sommer.

De mange deltager i panelet havde også de store ord fremme om Pepe, som de takkede for en imponerende tid i Real Madrid og det blev nærmest betragtet som et farvel til den portugisiske legende.

Pepe sagde selv:

- For mig har det været en meget stor ære at være med hvert år hos Peña Ramón Mendoza. Jeg ønsker, at I fortsat skal være glade. Jeg har altid forsøgt at ære denne trøje, lære af Raúl, holdånd. Jeg har altid respekteret folk på stadion. Jeg har arbejdet maksimalt for at give glæde til alle tilhængere. Kun Gud kender min fremtid, for jeg har kontrakt frem til den 30. juni.......ikke, præsident? Jeg vil arbejde for at blive her og jeg vil arbejde maksimalt for snarest at være tilbage og hjælpe holdet. Vi vil gøre alt for at vinde titler.

Hernæst sagde Raúl:

- Med Pepe har jeg været gennem mange ting. Vi har oplevet ting på og uden for banen. Jeg ønsker dig det bedste i verden. Jeg ville gerne fortsat se dig i Real Madrid-trøjen, jeg håber at du kan fortsætte.

Florentino Pérez:

- En af vores vigtigste spillere er Pepe, som får en velfortjent hyldest her, han repræsenterer rigtig godt sammenholdet mellem trup og tilhængere. Han er en eksemplarisk spiller, som vil dø for Real Madrid. Herudover har han vundet alt. Jeg glemmer ikke, at han også har vundet det seneste EM. Om Pepe har jeg kun beundrende ord og respekt. Du giver alt for Madridismoen. Jeg kan kun vise dig min beundring, min respekt og min taknemmelighed.

Nacho:

- Det er en farvel-akt for Pepe, men jeg ville løbe tør for ord, hvis jeg skulle snakke om ham. Takket være dig, Pepe, er jeg blevet en bedre spiller og en bedre person. Jeg håber, at det vil gå dig rigtig godt.

Sanchis:

- Pepe, jeg beundrer dig. Du vil altid være i hjertet hos Madridismoen.

Mijatovic:

- Pepe, uanset hvor du skal hen, ønsker jeg dig masser af held. Du er en fantastisk spiller, men frem for alt en stor person.

Efigenio (præsident for Peña Ramón Mendoza):

- Dette er det mest specielle årsmøde, fordi det er dedikeret til Pepe. For Pepe er den bedste forsvarer i verden. Jeg har fortalt Florentino, at jeg aldrig har grædt så meget, som ved Pepes scoring i går. Og når alle på stadion råber dit navn.......så ved de, at jeg ikke kan holde op med at græde.

Seneste artikler...