Tyske roser til Cristiano Ronaldo

Cristiano Ronaldo og Viktor Kassai har stjålet overskrifterne efter gårsdagen storkamp mellem Real Madrid og Bayern München.

Men mens der er knubrede ord med på vejen til den ungarske opmand i Tyskland, så lægger vores sydlige naboer sig trods alt ned for Cristiano Ronaldo, som man i det store hele er fulde af beundring over.

Vi bringer her en række overskrifter fra de forskellige aviser:

Fussball Bild:

- Forbandede Cristian! Det er bittert. Bayern røg ud i kvartfinalerne i Champions League mod Real. Superstjernen Cristiano Ronaldo scorede tre mål til slutresultatet 4-2 efter forlænget spilletid.

Bild:

- Det mest bitre exit for Bayern. Smerte! Kamp! Off side! Men frem for alt: Ude. Et mål fra Cristiano i off side-position ødelagde Bayerns Triplete-drøm. Hvilken fejldom!

Süddeutsche Zeitung:

- Ronaldo ødelagde Bayerns forhåbninger. Med fem mål samlet i kampene, afgjorde Real Madrid-spilleren kvartfinalen. Dog havde dommeren en afgørende rolle i den spekakulære 4-2 kamp.

Die Welt:

- Redningsmanden Cristiano blev Bayerns onde ånd. Cristiano Ronaldo ekspederede alene Bayern ud af Champions League. Superstjernen scorede 5 mål i to kampe.

TZ und Münchner Merkur:

- Ude efter forlænget spilletid. Ronaldo ødelagde Bayerns drøm. Cristiano Ronaldo lavede tre mål.

Abendzeitung:

- Adiós, Bayern. Uheldigt 4-2 nederlag på Real Madrids hjemmebane. Et stort og godt kæmpende Bayern-hold blev blandt andet ramt af et mål i klar off side-position af den tredobbelte målscorer, Cristiano Ronaldo.

Kicker.de:

- Cristiano gjorde en ende på Bayerns CL-drøm. Bayern München blev slået ud af kvartfinalen i CL. Efter 1-2 hjemme var man tæt på at overraske Real Madrid, men var nødt til at sige farvel efter 4-2 efter forlænget spilletid. Den afgørende spiller for Real Madrid var igen Cristiano Ronaldo, som scorede 3 mål, det mest afgørende i off side.

Sportbild.dk:

- Ronaldo ødelagde Bayerns drøm. Hold i ruiner. Det er bittert og gør ondt. Et stort Bayern-hold blev overrumplet af et off side-mål fra tremåls-skytten Cristiano Ronaldo.

Anderledes voldsomt tager man det i Italien, hvor Corriere dello Sport taler om ”Kongelig skandale” og ”Farcen i Madrid”, mens Tuttosport skriver om ”Hjælp til Real Madrid” og La Gazzetta dello Sport skriver ”Cristiano og giften”.

Og så er der nok ikke overraskende, at Portugal falder helt i svime over Cristiano Ronaldo, hvilket får Record til at skrive ”Superb – Hattrick af Cristiano Ronaldo og til semifinalerne”.

O Jogo:

- Hans Majestæt, Cristiano. Hattrick af portugiseren i 4-2 sejren over Bayern.

A Bola:

- Mister Champions. Cristiano er den første til at nå 100 mål i denne turnering. Portugiseren scorede hattrick i sejren over Bayern. Real Madrids andet mål var off side. 10. semifinale i hans karriere.

Seneste artikler...