Real Madrid vandt LaLiga Promises Internacional

Real Madrid vandt tidligere i dag LaLiga Promises Internacional i Saudi Arabien med 5-3 over Sevilla. Inden opgøret fik José Antonio Reyes søn, José Reyes, overrakt en Sevilla-trøje med nr. 10 på ryggen af Sevillas anfører, som et minde om hans far, der spillede i begge klubber. José Reyes blev dræbt i en trafik-ulykke den 1. juni i år.

Men herfra var det for en stund slut med venligheden hos Sevilla-spillerne, som hurtigt kom foran med 0-2 på mål af Dani Herrera inden der var spillet et kvarter, men så tog José Reyes fat. Det kunne næsten ikke være anderledes efter, at hans mor og bedstefar havde taget turen ned til finalen og med fire mål på blot 7 minutter fik tårerne frit løb hos familien på tilskuerrækkerne, som ydermere kunne glæde sig over, at José Reyes blev topscorer i turneringen og kåret som MVP efter kampen.

Efter Reyes´ solo-show reducerede Emilio, inden Pascual lukkede og slukkede med scoringen til 5-3.

REAL MADRIDs 7-mands hold: Álvaro, De Almeida, Diego, Jaime, Paulo, Carlos, Reyes.

Seneste artikler...