Kampprogrammet er klar: Castilla åbner ude mod Teruel

Real Madrid Castilla kender nu sit kampprogram for Primera Federación 2026/27. Julián López de Lerma og hans mandskab indleder sæsonen i weekenden den 29.-30. august med en udekamp mod Teruel, mens sæsonen afsluttes den 22.-23. maj på udebane mod CE Europa.

Castilla er blevet placeret i Gruppe 2, hvor modstanderne kommer fra Andalusien, Aragonien, Catalonien, Valencia-regionen, Murcia og De Baleariske Øer.

Målet bliver igen at kæmpe med om oprykning til Segunda División. Vinderen af gruppen rykker direkte op, mens holdene på anden- til femtepladsen kvalificerer sig til oprykningsplayoff. De fem dårligst placerede hold rykker ned i Segunda Federación.

Et af efterårets største opgør bliver lokalderbyet mod Atlético Madrileño, som spilles på Alfredo Di Stéfano i sjette spillerunde, mens returopgøret er programsat til marts.

Castillas kampprogram 2026/27
1. halvsæson

29.-30. august: Teruel – Castilla
5.-6. september: Castilla – Juventud de Torremolinos
12.-13. september: Águilas FC – Castilla
19.-20. september: Sant Andreu – Castilla
26.-27. september: Castilla – AD Alcorcón
3.-4. oktober: Castilla – Atlético Madrileño
10.-11. oktober: UD Ibiza – Castilla
17.-18. oktober: Castilla – Antequera
24.-25. oktober: Algeciras – Castilla

oktober-1. november: Castilla – Cartagena
7.-8. november: Castilla – Hércules
14.-15. november: Gimnàstic de Tarragona – Castilla
21.-22. november: Castilla – Real Murcia
28.-29. november: Rayo Majadahonda – Castilla
5.-6. december: Castilla – Real Jaén
12.-13. december: Castilla – Real Zaragoza
19.-20. december: Huesca – Castilla
2.-3. januar: Castilla – CE Europa
9.-10. januar: Villarreal B – Castilla
2. halvsæson

16.-17. januar: Castilla – Algeciras
22.-24. januar: Antequera – Castilla
30.-31. januar: Castilla – Sant Andreu
6.-7. februar: Real Murcia – Castilla
13.-14. februar: Castilla – Rayo Majadahonda
20.-21. februar: Cartagena – Castilla
27.-28. februar: Castilla – UD Ibiza
6.-7. marts: Real Zaragoza – Castilla
13.-14. marts: Castilla – Teruel
20.-21. marts: Atlético Madrileño – Castilla
27.-28. marts: AD Alcorcón – Castilla
3.-4. april: Castilla – Villarreal B
10.-11. april: Real Jaén – Castilla
17.-18. april: Castilla – Huesca
24.-25. april: Hércules – Castilla
1.-2. maj: Castilla – Gimnàstic de Tarragona
8.-9. maj: Juventud de Torremolinos – Castilla
15.-16. maj: Castilla – Águilas FC
22.-23. maj: CE Europa – Castilla
Efter endnu en sæson tæt på oprykningspladserne bliver ambitionen for Castilla igen at blande sig i toppen af Primera Federación og tage det sidste skridt op i den næstbedste spanske række.

Log-på for at kommentere

Spansk presse: Valencia har forespurgt på Joan Martínez

Real Madrids unge midterforsvarer Joan Martínez kan være på vej til at få sin første oplevelse med seniorfodbold uden for klubben. Ifølge spanske medier har Valencia rettet blikket mod den 18-årige forsvarsspiller, som ses som en mulig forstærkning til den hårdt ramte defensiv på Mestalla.

Valencia arbejder fortsat på at få truppen på plads inden sæsonstart, men klubben er langt fra i mål. Især i forsvaret er behovet stort, da både Copete og Mouctar Diakhaby døjer med skader, og samtidig forventes Cenk Özkaçar at forlade klubben.

Det har fået Valencia til at undersøge muligheden for at hente Joan Martínez, der for tre år siden skiftede fra Levantes ungdomsakademi til Real Madrid. Trods en alvorlig knæskade har den talentfulde stopper gjort så stort et indtryk, at han allerede har været udtaget til førsteholdstruppen under både Xabi Alonso og Álvaro Arbeloa.

Den unge spanier har kontrakt med Real Madrid frem til sommeren 2029, og derfor er en permanent transfer ikke på tale. Valencia har i stedet sonderet terrænet for en lejeaftale med en købsoption. Samtidig ønsker Real Madrid efter sigende at bevare en del af de økonomiske rettigheder til spilleren – en model, som klubben ofte benytter, når talenter fra La Fábrica sendes videre.

Forhandlingerne er endnu ikke nået længere end den indledende interesse, men Valencia ser Joan Martínez som en spiller, der kan tilføre både kvalitet og fremtidsperspektiv til klubbens forsvar. Om Real Madrid er villige til at lade et af klubbens største forsvarstalenter tage næste skridt i Valencia, må de kommende uger vise.

Log-på for at kommentere

Real Madrid Castilla i gruppe 2 i Primera Federación

Det spanske fodboldforbund har offentliggjort sammensætningen af grupperne i Primera Federación, som er den spanske tredje division. Real Madrid Castilla er i gruppe 2 med hold fra Madrid, Andalusien, Aragonien, Catalonien, Valencia, Murcia-regionen og De Baleariske Øer. Kampprogrammet offentliggøres tirsdag 30. juni.

Gruppe 2 består af AD Alcorcón, Águilas FC, Algeciras CF, Antequera CF, Atlético Madrileño, CD Teruel, CE Europa, CF Rayo Majadahonda, FC Cartagena, Gimnàstic de Tarragona, Hércules de Alicante CF, Juventud de Murmolinos CF, Real Madrid CF, Real Jaén CF , Real Jaén CF, Zagoza CF, Real Madrid SD Huesca, UD Ibiza, UE Sant Andreu og Villarreal CF B.

Real Madrid Castilla jagter oprykning

Heller ikke i år blev det til en plads i Segunda División for Real Madrid Castilla, som ikke har spillet i den næstbedste spanske række siden 2013/14-sæsonen. Målet er dog klart for

Log-på for at kommentere

Real Madrid henter Victory Okorie

Real Madrid har sikret sig en af de mest eftertragtede unge spillere i spansk ungdomsfodbold. Den blot 16-årige venstreback Victory Okorie skifter fra Alavés til den madrilenske storklub, hvor han i første omgang bliver en del af klubbens ungdomsafdeling med plads på Juvenil B-holdet.

I Valdebebas betragtes Okorie som et af de største talenter på sin position i sin årgang, og internt i klubben ser man ham som et langsigtet projekt med potentiale til en dag at nå førsteholdet. Flere beskriver ham som den type offensive venstreback, der historisk har passet perfekt ind i Real Madrids spillestil, en rolle som gennem årtier blev udfyldt af profiler som Roberto Carlos og senere Marcelo.

Real Madrid var dog langt fra alene om interessen. Ifølge AS fulgte både Barcelona, Bayern München, Juventus, Inter og flere engelske klubber udviklingen tæt, men den unge forsvarer og hans familie valgte at prioritere en fremtid i Spanien og et miljø, som allerede var velkendt for dem.

Okorie er født i Madrid og begyndte sin fodboldopvækst i Rayo Vallecanos ungdomsafdeling, inden han senere skiftede til Alavés sammen med sin storebror Iván, der også regnes for et stort angrebstalent. Familien har nigerianske rødder, men har i mange år boet i Fuenlabrada syd for Madrid.

Sportsligt beskrives Okorie som en moderne venstreback med stor fart, fysisk styrke og markante offensive kvaliteter. Han er stærk i sine fremadrettede løb, god til at føre bolden frem og har et veludviklet blik for afleveringer og kombinationsspil. Til gengæld vurderes hans beslutningstagning i pressede situationer stadig at have udviklingspotentiale, hvilket næppe er usædvanligt for en spiller, der først fyldte 16 år for få uger siden.

Den unge spanier har allerede repræsenteret de spanske ungdomslandshold og været en del af flere samlinger med U16-landsholdet. Hans udvikling har derfor været under nøje overvågning i både Spanien og resten af Europa.

Planen i Real Madrid er, at Okorie starter på Juvenil B-holdet i den kommende sæson for gradvist at vænne sig til det nye miljø og det højere niveau. Hvis udviklingen fortsætter som forventet, kan han dog hurtigt få kampe på højere ungdomsniveau og måske allerede inden for få år nærme sig klubbens ældre ungdomshold og reservehold. Og sammenligningerne er allerede begyndt at dukke op. Nogle ser ligheder med Alphonso Davies, andre med Nuno Mendes, mens de mest optimistiske i Madrid taler om en blanding af Roberto Carlos og Marcelo.

Log-på for at kommentere
Diskuter denne artikel i forumet.

Real Madrid henter endnu et Atlético Madrid-talent

 

Real Madrid har været på strandhugst hos Atlético Madrid igen og hentet et nyt stortalent.

Der er tale om den 15-årige højreback, Adrián Bielsa, som har været på det spanske U15-landshold siden han var 13 år gammel og han bliver betegnet som det næste store spanske håb.

Adrián Bielsa er blot den seneste af en lang række spillere, som tager turen fra Atlético Madrid til Real Madrid og tidligere har man hentet talenter som Fortea, Aimar García, Viti, Castrelo, Mestre, Nkoghe, Noah Corona, Alameda, Yeremaiah og Andrés Córcova.

Log-på for at kommentere

Seneste artikler...