Getafe snupper David Sánchez Miralles

Getafe har sikret sig en opsigtsvækkende aftale med den unge Real Madrid-spiller David Sánchez Miralles, som betragtes som en af de største talenter i klubbens akademi. Den 2014-fødte spiller skifter dermed fra Real Madrids ungdomsafdeling i Valdebebas til Getafes talentafdeling.

Overgangen er bemærkelsesværdig, da det normalt er de største klubber, der henter spillere fra mindre akademier – ikke omvendt. I dette tilfælde har Getafe dog formået at overbevise både spilleren og hans familie om klubbens projekt og udviklingsplan.

David Sánchez Miralles har i flere år været betragtet som et særligt talent i Real Madrids ungdomssystem på grund af sin tekniske kvalitet, dribleevner og evne til at skabe farlige situationer offensivt allerede i en meget ung alder.

Ifølge spanske medier har beslutningen om skiftet i høj grad handlet om udviklingsmiljøet. Getafe har lagt vægt på et mere roligt og trygt forløb uden det massive pres, der følger med at være en del af en storklubs talentmaskine.

I Getafe ser man ham som et langsigtet projekt, hvor fokus vil være på gradvis udvikling frem for hurtig eksponering. Klubben ønsker at give ham stabile rammer i deres ungdoms- og udviklingssetup på Ciudad Deportiva Fernando Santos de la Parra. Med skiftet får Getafe en af de mest omtalte unge spillere fra Real Madrids akademi, mens Real Madrid må se et stort talent vælge en alternativ udviklingsvej i hovedstadsområdet.

Log-på for at kommentere

Deportivo interesseret i to Real Madrid-talenter

Deportivo La Coruña arbejder videre med at styrke truppen efter klubbens oprykning til den bedste spanske række, og fokus er i øjeblikket rettet mod Real Madrids talentafdeling. Ifølge AS følger den galiciske klub især den centrale midtbanespiller Manuel Ángel Morán tæt. Den 22-årige spiller har haft en stærk sæson for Real Madrid Castilla og fik samtidig mulighed for at debutere på førsteholdet, hvor han optrådte både i La Liga og Champions League.

Manuel Ángel regnes som et af de mest spændende produkter fra klubbens akademi. Tidligere Castilla-træner Raúl González har flere gange rost hans tekniske kvaliteter og spilforståelse. Midtbanespilleren forventes at søge mere spilletid på højeste niveau i den kommende sæson, og Deportivo ser angiveligt ham som en mulig forstærkning.

Han er dog ikke den eneste Real Madrid-spiller på klubbens ønskeliste. Deportivo følger også César Palacios, en anden central midtbanespiller fra Castilla. Den 21-årige Palacios fik ligeledes minutter på Real Madrids førstehold i løbet af sæsonen og har tiltrukket sig interesse fra flere klubber i spansk fodbold.

Deportivo står foran en større ombygning af midtbanen. Mens enkelte profiler forventes at fortsætte, undersøger klubben mulighederne for både afgange og nye tilføjelser. Derfor ses unge spillere med erfaring fra Real Madrids talentmiljø som attraktive muligheder. Hverken Manuel Ángel eller César Palacios ventes dog at mangle tilbud denne sommer, og Deportivo må derfor konkurrere med andre interesserede klubber, hvis de ønsker at sikre sig en af de to midtbanespillere.

Log-på for at kommentere

Real Madrid sikrer fremtiden: Noah Corona Martínez forlænges som et af La Fábricas største forsvarstalenter

Real Madrid har forlænget kontrakten med den unge forsvarsspiller Noah Corona Martínez, som i klubbens ungdomsakademi betragtes som et af de største defensive talenter i sin årgang. Den Madrid-fødte spiller, der er født i 2011, har gennem de seneste år imponeret trænere og ledere i Valdebebas med sine præstationer og sin udvikling.

Martínez blev i sin tid hentet fra Atlético Madrids ungdomsafdeling og var blandt de første profiler, som Real Madrid rekrutterede efter det uofficielle “ikke-angrebspagt” mellem de to klubbers akademier begyndte at smuldre. Derfor har hans udvikling haft særlig symbolsk betydning internt i klubben.

Den unge forsvarsspiller er primært central forsvarer, men hans alsidighed gør, at han også kan spille på begge backpositioner. I ungdomsafdelingen fremhæves især hans styrke i mand-mod-mand-dueller, hvor han allerede har opbygget et ry som en af de mest dominerende spillere i hele akademiet. Samtidig besidder han den fart og fysik, der gør ham i stand til at forsvare store områder bag forsvarskæden, hvilket er en stadig vigtigere egenskab i moderne fodbold.

Teknisk er Noah ligeledes langt fremme for sin alder. Han er komfortabel med bolden ved fødderne, har en stærk pasningsfod og viser mod til at sætte spillet i gang nedefra. Kombinationen af defensive og tekniske kvaliteter har fået flere i klubben til at sammenligne ham med Antonio Rüdiger, som gennem de senere år har været en af Real Madrids vigtigste forsvarsspillere.

Sammenligningen stopper ikke på banen. Uden for fodbolden har Martínez en usædvanlig baggrund for en spiller på hans alder. Før han fokuserede fuldt ud på fodbolden, dyrkede han kampsport og blev som 12-årig spansk mester i Kenpo Karate. Derudover taler han flydende både tysk og engelsk, hvilket har bidraget til de mange paralleller til Rüdiger. Hans udvikling er heller ikke gået ubemærket hen hos det spanske fodboldforbund, som allerede har haft ham med i flere bruttotrupper på ungdomslandsholdsniveau.

Med kontraktforlængelsen sender Real Madrid et klart signal om, at klubben ser Noah Martínez som en vigtig del af fremtiden. Selvom vejen fra ungdomsfodbold til førsteholdet er lang og fyldt med forhindringer, er forventningerne til den unge forsvarsspiller betydelige. I Valdebebas håber man, at han på sigt kan udvikle sig til endnu en hjemmedyrket profil, der kan slå igennem.

Log-på for at kommentere

Real Madrid henter lovende målmandstalent i Sevilla

Real Madrid har hentet et af de mest lovende målmænd i Sevillas akademi. Det drejer sig om 15-årige Ricardo Borrero, som er blevet hentet ind til La Fábrica på en et-årig kontrakt, med mulighed for forlængelse på yderligere to år.

Ricardo Borrero har vist stort potentiale i Sevillas akademi. Sidste sæson spillede han 28 kampe, indkasserede blot 17 mål, og er endda sprunget nogle årrækker over, for at spille for Cadete A-holdet. Med sine 185 centimeter i en alder af 15, har Ricardo Borrero imponeret flere spanske klubber.

Ricardo Borrero var hurtig til at sætte ord på sit skifte til Real Madrid.

  • Jeg er meget glad og begejstret for at skrive kontrakt med den bedste klub i historien og for at have fået denne fantastiske mulighed. Tak til Real Madrid CF for at have stolet på mig. Dette er en drøm, der går i opfyldelse, og jeg ser virkelig frem til at starte i denne fantastiske klub. Hala Madrid!, skrev den spanske målmand på de sociale medier.
Log-på for at kommentere

Gabriel Valero imponerer i Real Madrid

18-årige Gabriel Valero er et af de mest lovende talenter i Real Madrids akademi. Angriberen har haft en sæson i Real Madrid, hvor han har udviklet sig markant.

Gabriel Valero har især imponeret med sin evne til at ændre kampens rytme, når holdet er i problemer. Det 18-årige stortalent har i denne sæson vist karakter og taget ansvar, når holdet har været i komplicerede situationer. Han bliver, trods sin unge alder, betragtet som en leder, som sætter holdet først.

Disse kvaliteter har sat Gabriel Valero i en stærk position til at blive udtaget til U19-EM med Spanien til sommer. I Real Madrid følger man spillerens udvikling nøje, da klubben ser ham som en spiller med potentiale til at blive en fast del af førsteholdet en dag.

Log-på for at kommentere

Seneste artikler...