Real Madrid foran nye Galáctica-køb

Kosovare Asllani blev i går første Galáctica-indkøb til Real Madrids kvindehold, men Florentino Pérez barsler med et ambitiøst projekt, som allerede i sit første leveår skal kunne konkurrere med de to spanske magtfaktorer på spindesiden, Atlético Madrid og Barcelona.

Derfor kan der være nye Galáctica-køb under opsejling og spansk presse spekulerer i, at Brasiliens Thaisa Moreno og Italiens Alía Guagni kan være på vej til klubben. Begge spillere deltog i den seneste VM-slutrunde i Frankrig og de spillede begge i den italienske liga i den forgangne sæson.

Brasilianeren har netop sagt farvel til AC Milan og hun har endnu ikke meldt ud, hvor hun skal spille i fremtiden, men der spekuleres i enten Real Madrid eller i AS Roma. Hun er 30 år og midtbanespiller.

Franske Alía Guagni er forsvarsspiller i Fiorentina og har spillet 75 landskampe for Italien og scoret 5 mål. Hun spiller i det centrale forsvar, men kan også bruges som venstre back. Hun har en fortid i den amerikanske liga, men er vendt hjem til sit elskede Fiorentina, hvor hun spillede i sine ungdomsår og hvor hun er anfører.

Seneste artikler...

Annonce