Real Madrid har fortsat planer med Kovacic

Real Madrid har fortsat planer med Mateo Kovacic, som før denne sæson blev udlejet til Chelsea.

Det var kroaten selv, som ønskede at komme væk fra den spanske hovedstad i jagten på regelmæssig spilletid, hvilket Real Madrid naturligvis valgte at efterkomme, men det er ikke ensbetydende med, at man ikke gerne ser ham tilbage i truppen.

Det er i hvert fald udgangspunktet for Real Madrid, som vil gøre sit til at hente den kroatiske midtbanespiller retur, men Kovacic vil få det sidste ord i sagen, for man har ingen interesse i at holde på en spiller, som har tankerne andre steder.

Såfremt Mateo Kovacic fastholder sit ønske om at spille andre steder end i Real Madrid, vil man derfor sælge ham til højestbydende klub og der vil givetvis være bejlere nok til den 24-årige spiller.

Seneste artikler...