Italiensk medie: Ceballos på Romas ønskeliste

Dani Ceballos er efter sigende havnet på Romas ønskeliste, der ligeledes tæller midtbanespillere som Donny van Beek, Diadie Samassekou og Rafinha.

Det erfarer det italienske medie Il Corriere dello Sport.

Roma har ikke været i stand til at lukke hullet tilstrækkeligt efter Radja Nainggolan, som man i sommer afhændede til Inter og erstattede med Steven Nzonzi. Videre er der interesse fra andre klubber i Lorenzo Pellegrini, hvorfor den italienske storklub følger ovennævnte spillere tæt.

Ceballos nyder i øjeblikket sin bedste periode som Real Madrid-spiller, efter en svær sidste sæson under Zinedine Zidanes ledelse. Således er den 22-årige spanske midtbanespiller rykket op i hierarkiet på bænken, og bliver jævnligt skiftet ind, ligesom han også har fået flere kampe fra start i indeværende sæson.

Og in mente, at Ceballos i skrivende stund er inde i landsholdsvarmen, er det tvivlsomt, at han har intentioner at sætte dette på spil med et skifte til italiensk fodbold. 

Den spanske midtbanespillers markedsværdi er ifølge Transfermarkt opgjort til 20 millioner euro, men Roma skal givetvis forberede sig på at betale mere for Ceballos' kvaliteter, såfremt Real Madrid skal overbevises om at lade ham afhænde. 

Seneste artikler...