WADA: Der var ingen uregelmæssigheder

Det internationale doping-agentur WADA bakker nu op om UEFAs og Real Madrids klare afvisninger af, at der skulle være foregået noget fordækt i forbindelse med Sergio Ramos´ dopingprøve efter CL-finalen i 2017.

WADA skriver i en officiel meddelelse, at UEFA handlede i fuld overensstemmelse med retningslinjerne, da der blev fundet dexamethason i Sergio Ramos´ prøve og der blev således ikke begået noget lovbrud.

Dexamethason er ikke i sig selv ulovligt, men det skal anføres i rapporterne, hvis det anvendes og det fik man ifølge dokumenterne fra Football Leaks ikke gjort. UEFA fortæller dog i sin afvisning af anklagerne, at man under hele forløbet har holdt WADA og FIFA informeret og ingen af dem har fundet anledning til at gå videre med sagen.

Seneste artikler...