Dementi fra Sergio Ramos

Sergio Ramos har i dag udsendt en officiel pressemeddelelse, hvor han kategorisk afviser at være indblandet i doping.

Han skriver følgende:

I forhold til den publicerede information i diverse medier om min person, ønsker jeg at afklare følgende:

- Jeg erklærer mig fuldkommen modstander af doping. Jeg har aldrig deltaget i og vil aldrig komme til at deltage i, ej heller har jeg på noget tidpunkt givet mit samtykke til eller vil nogensinde give samtykke til noget, der relaterer sig til doping.

- De to konkrete sager, som man hentyder til, kan forklares på følgende måde:
1. Málaga, april 2018: Efter kampen blev det besluttet, at jeg skulle deltage i en dopingtest. På grund af tidspres på grund af den forestående returrejse med holde, gav den ansvarlige for dopingkontrollen mig lov til at gå i bad, hele tiden under hans tilstedeværelse, og efterfølgende gennemførte jeg testen, som jeg bestod i alle henseender.
2. Cardiff, juni 2017: Jeg modtog en planlagt og administreret behandling af klubbens professionelle lægestab. Sagen blev afklaret og afgjort mellem organisationerne formelt og på skrift.

- I min lange sportslige karriere har jeg gennemgået og bestået et utal af doping-kontroller. Heller ikke i denne sag, som det allerede er bekræftet af UEFA, WADA og Real Madrid, har jeg forbrudt mig mod reglerne.

- Og til sidst, ligesom jeg respekterer retten til at bringe information, forbeholder jeg mig også retten til at beskytte min ære. Mit juridiske bagland vil derfor undersøge muligheden for at retsforfølge disse sager, hvor sandheden mangler og som derfor skader mit omdømme og mine rettigheder.

Seneste artikler...