Florentino Pérez præsenterer Corazón Classic Match

Florentino Pérez og Real Madrid har indkaldt til pressemøde i morgen, hvor Real Madrid-præsidenten vil præsentere den kommende udgave af Corazón Classic Match.

Den skal spilles på Estadio Santiago Bernabéu den 23. marts 2024 og bliver et opgør mellem Real Madrid Leyendas og Porto Vintage.

Midlerne fra dette opgør går ubeskåret til kampen mod ALS, samt til Real Madrids sportssociale projekter gennem Fundación Real Madrid.

Med til præsentationen har Real Madrid legender som Iker Casillas, Álvaro Arbeloa, Roberto Carlos og Emilio Butragueño, mens Porto er repræsenteret ved vicepræsident Vitor Baía, samt Bruno Alves og José Bosingwa.

Seneste artikler...