Ancelotti: Anden halvleg var meget bedre end første

Real Madrid fører fortsat LaLiga med otte point efter 1-0-sejren over Mallorca i går aftes. Carlo Ancelotti udtalte sig på følgende vis efter det opgør:
- Det var den slags kamp, vi forventede: kompliceret, fordi Mallorca viste meget engagement, attitude og forsvarede sig godt. Vi var ikke særlig gode i første halvleg og spillede meget langsomt. Anden halvleg var meget bedre. Det er en meget vigtig sejr, der bringer os tættere på at vinde titlen. Vi er inde i en god stime, og nu skal vi tænke på onsdag, som vi har tid nok til at komme os til, og vi vil give det vores bedste skud.

 

- Hver kamp er som en finale. Det er meget vigtigt at have en fordel før søndagens kamp (imod Barcelona, red.), og det var målet. Vi er meget glade, fordi det altid er svært at vinde her. Vi gjorde det godt, fordi vi spillede på et meget højt niveau i anden halvleg.

Om Real Madrids præstationer i LaLiga:
- Holdet har været meget solidt hele tiden. Vi har haft meget kontinuitet og soliditet. Vi har ikke altid spillet godt, men vi har kæmpet og kæmpet i hver kamp og hvert minut. Alle taler om truppens individuelle kvalitet, men jo mere kvalitet du har, desto sværere er det at finde engagement, og indtil videre har vi haft det.

Om rotationerne i kampen:
- Jeg gav nogle spillere hvile, men ikke på grund af det fysiske. Alle, der kom på banen spillede godt. Fysisk har holdet det rigtig godt, men hvis vi vinder onsdag, vil det ikke være på grund af form, det vil være på grund af vores tilgang. Manchester City er et meget stærkt hold fysisk.

Om Tchouaméni:
- Han spillede rigtig godt. Det er hans foretrukne position, han får bolden meget, når han spiller der. Det var en vigtig kamp i den henseende, fordi de spillede mange bolde til Muriqi, og det hjalp os at have en høj defensiv midtbanespiller.

Om Militão:
- Det var en meget krævende kamp, for der var mange direkte bolde til angriberen (Muriqi, red.), der er rigtig god med hovedet. Jeg overvejede at give ham flere minutter, men kampen var på spil, og jeg satte ham ind i de sidste minutter for at bruge en luftstærk forsvarsspiller.

Om Real Madrids store brændte chancer, som især Brahim stod for:
- Når du ikke scorer, betaler du ofte prisen. Heldigvis skete det ikke, fordi vi samlet set var meget solide. Vi skal undgå unødvendige boldtab, for det er svært at vinde bolden tilbage. Det er en meget vigtig del af fodbold.

Om Vinícius:
- Det var en speciel atmosfære for ham, men da han kom ind, var han meget farlig. Han var frisk og gjorde det rigtig godt. Buhråbene var på grund af hans succes, det er helt normalt.

Log-på for at kommentere

Seneste artikler...