Vinícus kåret som bedste Real Madrid-spiller i marts

Vinícius har for anden gang i sæsonen modtaget Mahous pris som månedens bedste Real Madrid-spiller. Han fik den for sine præstationer i januar og nu igen for sine bedrifter i marts.

 

Vinícius havde karantæne i 2-0-sejren imod Athletic Club, men spillede ellers i resten af holdets fire kampe i form af ligakampene imod Valencia, Celta Vigo og Osaunsa samt i Champions League-kampen imod RB Leipzig. Tilmed scorede han i alle fire kampe, med en enkelt pind imod Celta og Leipzig og to styks imod både Valencia og Osasuna.

Vinícius takkede fansene ved modtagelsen af prisen og understregede, at Real Madrid efter en fantastisk uge er præcis, hvor holdet bør være.

Log-på for at kommentere

Seneste artikler...