Sejr nummer 350 i Real Madrid-trøjen for Modric

Luka Modric spillede en flot kamp, da Real Sociedad fredag aften blev slået hjemme på Areale Arena med 1-0, og dermed nåede den legendariske kroat op på 350-sejre i Real Madrids trøje.

 

Sejrene er kommet i løbet af 527 kampe, og det har hidtil kastet 24 titler af sig. Det drejer sig om fem Champions League-titler og dertilhørende fem VM for klubhold, fire europæiske Super Cups, tre spanske mesterskaber, to Copa del Rey-trofæer og fem spanske Super Cups.

Modric er i gang med sin tolvte og måske sidste sæson hos Real Madrid. Ud af de 350 sejre er 241 hentet i LaLiga, 74 i Champions League, 16 i Copa del Rey, otte til klub-VM, syv i den spanske Super Cup og fire i den europæiske Super Cup. Med 19 sejre imod Celta Vigo, er galicierne dem, han har været med til at besejre flest gange.

Som en ekstra lille parentes nåede Roberto Carlos op på Modric’ nuværende kampantal på 527, så med én kamp mere er det kun Karim Benzema og Marcelo, der som udlændinge har spillet flere kampe end Modric.

Log-på for at kommentere

Seneste artikler...