Real Madrid Castilla sejrede hjemme mod Cartagena
Real Madrid Castilla fik en tiltrængt sejr i weekendens hjemmekamp mod Cartagena, som måtte rejse hjem med et nederlag på 2-0.
Sejren blev grundlagt inden for de første 17 minutter. Først viste Leiva stort overblik fra venstrekanten, da han med en lang og præcis aflevering splittede udeholdets forsvar og sendte Pol Fortuny helt fri til scoring. Målet måtte dog først lige til kontrol på sidelinjen, hvor dommeren efterfølgende godkendte mål efter at have genset episoden på video.
Blot fem minutter senere erobrede Real Madrid Castilla bolden midt på egen banehalvdel og her to stortalentet Alexis Ciria sagen i egen hånd og spurtede mod Cartagenas mål, hvorefter han via begge stolper hamrede bolden i nettet. Scoringen kan ses ved at klikke på billedet i denne nyhed.
Cartagena forsøgte i anden halvleg at komme tilbage i kampen, men stødte konstant på Joan Martínez og Naasei i det centrale forsvar og sammen med Javi Navarro i målet, tog man sig af de forsøg, som kom i løbet af halvlegen.
Real Madrid Castilla: Javi Navarro, Fortea, Joan Martínez, Naasei (Mario Rivas, 80’), Diego Aguado, Cestero, Roberto Martínez (Lamini, 88’), Pol Fortuny, Á. Leiva (Sergio, 63’), Alexis Ciria (Yáñez, 88’) og Carvajal (Rachad, 80’).
