Real Madrid Femenino ankommet til Mexico

Real Madrid Femenino-truppen ankom i går til Mexico, hvor man i den kommende uge skal spille to venskabskampe som optakt til den kommende sæson.

Den første kamp bliver spillet klokken 4 om natten den 30. august imod Tigres Femenil, hvorefter de møder Club América den 3. september klokken 22.

Alberto Toril har udtaget en trup bestående af 23 spiller til Mexico-turen. Det er en trup uden flere af holdets bærende spillere, da flere af de hårdtprøvede landsholdsspillere fortsat er på ferie.

Keepere: Chavas, Andrea og Laia.
Forsvar: Robles, Rocío, Oihane, Kathellen, Svava, Sara Extremera og Sara López.
Midtbane: Toletti, Oroz, Weir, Zornoza, Freja Siri og Olaya.
Angreb: Bruun, Møller, Camacho, Caicedo, Feller, Athenea og Sara M.

Seneste artikler...