Ancelotti: Kroos håndterer bolden som ingen andre

Det blev til et 2-2-resultat for Real Madrid, da man i går aftes bød Bayern München op til dans på Allianz Arena, og her følger Carlo Ancelottis syn på sit holds præstation:
- Engagementet var fantastisk, især til slut for at forsøge at udligne. Bayern viste deres bedste, og vi gjorde det kun i dele af kampen. Vores bedste periode i kampen var netop, da vi indkasserede målene. Vi havde masser af boldbesiddelse, men de ledte efter en måde at bryde dødvandet på og scorede begge mål. Det er et godt resultat og giver os selvtillid før den anden kamp. Opgøret er åbent, fordi Bayern har spillere med store kvaliteter.

 

-  Det er ingen overraskelse, hvad Bayern udrettede, for de har spillere med masser af kvalitet, der kan skade dig. Desværre scorede de imod os, da vi var på vores bedste. Efterfølgende, med indsatsen og bidraget fra dem, der kom ind i kampen, formåede vi at udligne.

Om at spille på Bernabéu i returkampen:
- Vi er nået til dette punkt i sæsonen med en fantastisk mulighed for at spille i endnu en finale. Når du har bolden, skal du angribe godt, og når du ikke har den, skal du forsvare godt. Vi vil forsøge at gøre dette, for du kan ikke altid have bolden. Vi så ikke det bedste Real Madrid i dag. Lad os håbe, vi ser det i returkampen. Det bliver svært, fordi vi spiller mod et stort hold, og opgøret er jævnbyrdigt, men fansene kommer helt sikkert til at hjælpe os i returkampen.

Om Vinícius:
- Han kan spille der, som angriber, fordi han har lært at bevæge sig godt uden bolden og angribe bagkæden. Han er meget kølig foran målet. Selvfølgelig har du brug for en midtbanespiller, der kan spille den bold til dig, som på det første mål.

Om Kroos, der lagde førnævnte aflevering på fremragende vis:
- Det er helt normalt for ham at være en af dem med de bedste afleveringer. Han er en af de bedste midtbanespillere med disse egenskaber. Vi ønskede at håndtere bolden bedre, for det var svært for dem at vinde bolden tilbage, og han håndterer bolden som ingen andre.

Om indskifterne Brahim Díaz og Modric:
- Planen var at forsøge at komme tilbage i kampen med friske ben. Det er den eneste måde at forklare udskiftningen af Kroos, der havde en spektakulær kamp. Bellingham havde kramper og kunne ikke spille mere. Jeg har ressourcer i truppen, og jeg skal udnytte dem bedst muligt.

Om starten af kampen, hvor Real Madrid var presset helt i bund:
- Vi har ikke en meget klar identitet. I dag ønskede vi ikke at spille i en lav blok, men vi startede i en lav blok. Vi burde have forsvaret med mere intensitet, som vi gjorde i 120 minutter mod Manchester City. Så skiftede momentum.

Om Bellingham:
- Han vil komme tilbage på sit bedste. Han havde skaden, der påvirkede ham betydeligt. Han har ikke været på sit bedste, men han vil være tilbage meget snart, og inden onsdag vil han være 100% klar.

Log-på for at kommentere

Seneste artikler...